Salsa!

Jeg har i 8 år undervist som professionel danseinstruktør med speciale i Salsa m.m. Jeg er Danmarksmester fra 1996. Kendt fra TV- portrættet "Dans for livet" som blev sendt på DR1 og DR2, foruden diverse avisartikler. Har som frontfigur været med at starte Salsa op i Århus i 1994 med "Club Havana ", hvor jeg også fungerede som Salsa DJ i 5 år. Club Havana spredte sig siden til Ålborg, Odense og Randers.

Min undervisning går først og fremmest ud på glæden i dansen, og med simple trin sætte de forskellige muskelgrupper sammen så det bliver fornøjelig at bevæge sig.

Den glæde Salsa giver, hænger også sammen med at lære det feminine og det maskuline i udtryk i bevægelserne, som er et uundværligt krydderi i pardansen.

Kropsholdning og jordforbindelse er heller ikke til at komme udenom, men jeg tilgodeser at alle kroppe er forskellige, og derfor har forskellig måde at udtrykke sig på.

Privatundervisning

Meget intens undervisning, da jeg går meget tæt på dit udtryk som danser. Danseerfaring kræves så vi har noget at arbejde med! Enten som par eller enkeltvis. Pris og sted efter aftale!

Salsa ud af huset

Jeg kommer gerne ud til din fødselsdag eller jeres firmafest, og giver en festlig undervisning i dans. Jeg blander dog lidt i stilarterne, da jeg har erfaring med at især når det er til fest, skal det hele ikke være så seriøst, men derimod smaddersjovt. Så ikke kun Salsa, men også Soca , Samba og Merengue , alt blandet sammen så der hele tiden skiftes med fællesdanse og pardanse! En garanti for smil og sved på panden, det hele tager ca. 1 time.


Pigepolterabend

Desuden vel jeg også gerne tilbyde mit speciale, nemlig pigepolterabend . En rejse gennem alle de gode kvinde-tricks i de forskellige danse stilarter. Husk at bruden skal fungere som min assistent og lave opvisning for jer sammen med mig. Det tager ligeledes en time og i vil alle sammen være en del af det.

Pris og sted efter aftale!

OBS: Jeg tager ikke ud til mandepolterabender og heller ikke julefrokoster!



Erika Krag Salsa